Asiatisk Kødsovs
Ingredienser (4 personer)
Arbejdstid: 30 min.
Stege-/kogetid: ca. 20 min.
- 500 g hakket svinekød
- 1 bladselleri
- 1 stor rød peberfrugt
- 2 spsk. olie
- ca. 1 spsk. stærk karry
- ca. 2 dl vand (eller grøntsagsbouillon)
- 1 spsk. sojasovs
Tilbehør:
- jasminris kogt med hele krydderier (f.eks. 1 hel stjerneanis, 1 stykke kanel og 2-3 kryddernelliker)
Drys:
- topbladene fra bladselleri
Sådan gør du
- Kog risene som angivet på pakken med hele krydderier. Fjern dem, når risene er kogt færdige.
- Snit bladselleri i små tern. Gem topbladene til drys.
- Skær peberfrugten i små tern af samme størrelse.
- Brun kødet i olie i en tykbundet gryde eller stegepande. Krydr med karry.
- Tilsæt bladselleri og peberfrugt, og steg i nogle minutter.
- Tilsæt vand, og lad retten simre i ca. 10 min. under låg.
- Smag til med karry og sojasovs.
- Servér friskkogte ris med asiatisk kødsovs, og drys med blade af bladselleri.
Lignende opskrifter